Vores vans

Ingen er ens
– men vi har en van til alle.

Det er med gamle VW-vans som med mennesker – de kan ligne hinanden på overfladen, men alle er vidt forskellige. Alle vores ”rugbrød” er rullet ud af det samme samlebånd fra slut 70érne og op i 80érne, og lige siden har tusindvis af kilometer og menneskehænder formet deres sjæl og personlighed.
Både indre og ydre charme stammer fra mange år på landevejen, på ferieeventyr til fjerne destinationer, eller blot som familieflytter og arbejdshest i hverdagen.
Ingen ved endnu, hvor gammel en Volkswagen T3 kan blive, men vi er helt indforstået med at: Man ejer egentlig ikke en T3 van, man passer bare godt på den indtil den næste ejer.
• Og det håber vi, at I vil hjælpe med.

Hos Vancation værner vi om bilernes særheder og historier – og den bliver I jo del af nu.
I hvert handskerum finder I ”gæstebogen”, som vi håber, at I vil skrive en hilsen i til næste lejer. Her kan I dele jeres fedeste ferieminder – og selv få tips fra tidligere lejere.
Bilerne har også deres egne profiler på Instagram, hvor I kan følge eller dele deres tidligere og nye eventyr.

Vi har en van til alle.
Vores vans

Ingolf:

Ingolf bærer som alle vores andre ”rugbrød” betegnelsen T3, altså er han ingen Golf…

Vi er meget begejstrede for Ingolf. Bilen er smukt renoveret af fynboen Kabil – og når vi nu er ude i det med navne, så ka´bil absolut noget med gamle folkevogne, og er gjort halvt i forbindelse med renoveringen!

Bilen har ikke kun en fynsk fortid, men startede campertilværelsen i Californien, og ud fra klistermærkerne i bagruden kan vi se, at Ingolf er en virkelig globetrotter.
Som californisk bil er den født med aircondition, men I er nødt til at rulle vinduet ned, da det gik i stykker midt i 90érne. Til gengæld er der rigeligt med lyskæder, og det cremefarvede ydre danner rammen om en 80ér-hygge, hvor der ikke er tid til at stres.

 

Udstyrsliste:

Vandtank: Ja
Indbygget gaskomfur: ja
Indbygget køleskab: ja
Oliefyr: ja
3 punkts seler bagsæde: 1
Hoftesele bagsæde: 1
Campingsæt: nej
Bilradio med Bluetooth: nej
220 V. stik: ja
Sovepladser i alt: 4
Sovepladser på taget (til børn)2
Solcelle: nej
Mulighed for ”landstrøm” (220v): ja

Tøffe:

Tøffe er vores alderspræsident, og er du folkevogns-fanatiker, så ved du, at det her virkelig er den ægte vare. Purister vil mene, at et rigtig rugbrød skal være med luftkølet motor som dens ”boblende forgængere”.
Forvent ikke, at I kommer på eventyr i en hurtigløber, men her skal I på tur med en ekspert i at trække luften ud af stresset hverdag, når I tøffer op og ned langs den jyske vestkyst akkompagneret af fortidens folkevognslyd.

Ved fødslen på fabrikken i Wolfsburg var han egentlig en lille bus, men tidligere ejere foretrak at fortsætte makkerskabet med Tøffe som friluftsbil frem for at være familieflytter. Hos Vancation er vi vilde med vores luftkølede ”morfar”, der i ægte 70ér-stil fører sig frem i pang-grøn makeup og tidstypisk bæ-brunt indre.
Eneste minus e,r at Tøffe kun har to sengepladser, og tagteltet er kun for at give ståhøjde i køkkenet – men vi lægger gerne et telt og en luftmadras i bagagerummet, hvis I er mere end 2 på tur.

 

Udstyrsliste:

Vandtank: ja
Indbygget gaskomfur: ja
Indbygget køleskab:ja
Oliefyr: nej
3 punkts seler bagsæde: 1
Hoftesele bagsæde:1
Campingsæt: nej
Bilradio med Bluetooth:nej
220 V. stik: nej
Sovepladser i alt: 2
Sovepladser på taget (til børn)0
Solcelle: nej
Mulighed for ”landstrøm” (220v): ja

Tøffe er først klar efter 1. september

Den Brune Baron:

På klistermærkerne i bilens bagrude kan vi se, at Baronen er en vaskeægte eventyrer. Den har været på adskillige ture til Europas afkroge og har derfor også rullet langt over 300.000 km.
Baronen er måske ikke ligefrem den ”smukkeste dreng i klassen”, og der er planlagt en snarlig udvendig ansigtsløftning – men selvom han måske har fået lidt udvendig patina, så er oplevelsen af at sidde bag rattet enormt tryg. Lad jer ikke skræmme af, at der står Joker på siden af døren ( det solgte VW den faktisk som), for Baronen er det sikre kort i bunken – han skal nok køre jer til verdens ende og retur igen.
Baronens indre er et rart sted at opholde sig, og de smukke, udvendige mørkebrune 80´er detaljer genfinder I også her – et hyggeligt sted at indtage dagens knæhøje karse og brede ymer.

 

Udstyrsliste:

Vandtank: ja
Indbygget gaskomfur: ja
Indbygget køleskab: ja
Oliefyr: ja
3 punkts seler bagsæde: 1
Hoftesele bagsæde:1
Campingsæt:nej
Bilradio med Bluetooth:nej
220 V. stik: ja
Sovepladser i alt: 4
Sovepladser på taget (til børn) 2
Solcelle: nej
Mulighed for ”land strøm” (220v): ja

Kør i egen Camper:

Har I selv en lækker camper, en bil med tagtelt eller en gammel stationcar udstyret med gasblus og sovepose og bare gerne vil have, at alt er forberedt forud for jeres tur, så kan I naturligvis også booke en all-inklusiv-oplevelse og slippe for bøvlet med at ”opfinde dybe tallerkner”.

Så er det blot at trille afsted I jeres egen øjesten, lade jer overraske på turen og være sikker på at blive forkælet med lækker mad og sjove oplevelser, når der er dømt road trip ude west å´.

lej en van eller
Jens Hedevang

+45 23 33 64 11

Fabjergkirkevej 47
7620 Lemvig

hedevangoutdoor@mail.dk

lej en van eller
send os en besked!